Urtegaarden ApS

Slipper for sure kunder

Urtegaarden undgår de ubehagelige konflikter med professionel hjælp fra Kredinor til at håndtere de problematiske skyldnere. De sure kunder drænede Urtegaardens bogholderi for energi, når de ringede og klagede over deres berettigede regninger. Langt de fleste af virksomhedens kunder var glade og tilfredse og afregnede uden besvær til tiden, Men nogle få kunder nægtede at betale og det skabte en negativ stemning på kontoret. Derfor valgte Urtegaarden for tolv år siden at bruge Kredinor til at tage sig af de gamle regninger, som kunderne afviste.

”Vi var ikke ret gode til at tage os af inkassokunderne, for kunderne kom med mange fine vendinger og regler, når jeg talte med dem, og det trives jeg slet ikke med,” siger Katja Sloth, der er kontorchef i Urtegaarden.

Katja Sloth hjælper gerne med at rette en fejl, hvis det er Urtegaarden, der har faktureret forkert, men hvis en kunde flere gange har fået sin faktura forklaret, bliver hun sur, hvis hun har ret, og kunden stadig skælder ud. Og så er det svært at holde humøret oppe, når den næste kunde ringer for at bestille en vare.

”Inkasso er bestemt ikke sjovt, og det er ikke det, jeg er bedst til, og hvis jeg har haft en dårlig samtale, er jeg nødt til at tælle til ti, efter jeg har talt med kunden,” siger Katja Sloth, der flere gange er blevet truet med politianmeldelse, fordi hun ikke vil eftergive en regning.

Urtegaarden ApS laver naturkosmetik og –slik ud fra en miljøbevidst tankegang om at naturlige råvarer er sund fornuft. De 14 ansatte fremstiller varerne på en landejendom på Djursland og sælger dem til private, butikker, skoler og producenter over hele landet.

”Vi prøver at påvirke samfundet med det vi gør,” angiver Katja Sloth.

Oprindelig var det hende, der skulle tage sig af inkassosagerne, men med tiden kom der andre opgaver og flere kunder, der betalte til tiden, og så var der ikke plads til inkassoarbejdet. Hun skal både sende fakturaer ud til kunderne og lave salgsstatistik til indkøberne, og hvis hun også skal tage sig af inkassokunderne, vil de opgaver blive lagt til side.

”Det er utrolig vigtigt at have tid til regnskabet, for ellers ville jeg ikke kunne sende månedsafregning og rykkere ud til kunderne,” siger Katja Sloth.

I dag går det meget bedre med inkassosagerne, og selv om andre inkassofirmaer har tilbudt at lave arbejdet, har Urtegaarden holdt fast i Kredinor. Hun har selv prøvet at ringe ind på vegne af en kunde og oplevede, at Kredinors medarbejder var god til både at redegøre for fakturaforløbet og inkassoreglerne. Derfor er hun tryg ved, at Kredinor håndterer skyldnerne professionelt, taler pænt med dem og giver dem den rette behandling og er sikker på, at Kredinor er godt rustet til at betjene de dårlige betalere.

”Kredinor-medarbejderne må være godt oplært og have en rigtig god psyke til at tage sig af kunderne. De forklarer det godt, så man kan forstå det, og samtidig er de er vældig venlige,” siger Katja Sloth.

Vil du vide mere? Kontakt os nemt her.