Er et tilbud en aftale?

En aftale, et fast tilbud, et tilbud, et overslag, et skøn, et estimat, mit bedste bud på stående fod…..

Kært barn har mange navne, men i bund og grund handler det om forventningsafstemning, når en leverandør giver sin kunde ”et tilbud”.

Uenighed om et kravs størrelse har ofte rødder i bristede forudsætninger og uafklarede forventningsafstemninger fra tilbudstidspunkt til færdiggørelse/levering. Det sker stort set aldrig, at en faktura mindre end tilbudets størrelse ender som tvist i retten, så vi kan roligt antage, at uenigheden altid har udgangspunkt i, at kunden oplever en større faktura end forventet.

Og nøgleordet er ”forventet”: Som leverandør bør du være opmærksom på, hvilke forventninger du sætter op både på tilbudstidspunktet og undervejs til færdiggørelse/levering. Er dit tilbud et fast tilbud, et overslag eller et estimat? Fremgår det tydeligt nok? Tager du klart forbehold for dit tilbud på tilbudstidspunktet, hvis der er noget, du er usikker på kan påvirke den endelige pris, du ender med at fakturere? Fremgår det tydeligt nok over for kunden, at fakturaen af mange forskellige årsager kan ende på et andet (og højere) beløb, end det du skønner? Tag kunde-brillerne på: Hvis du læser dit tilbud, ville du så selv føle, at det ender med en faktura på præcis det beløb, du tilbyder? Eller skal du lige tage højde for et ”hvad nu hvis…”, fordi din erfaring siger dig, at det kan ske?

Hvis du er tilfreds med dit tilbud, så skal du være opmærksom på, om der sker noget efter tilbudsfasen, der fordyrer dit tilbud. Det er så vigtigt, at du er knivskarp og giver kunden besked om det med det samme og allerhelst får kundens skriftlige accept på fordyrelsen, så det naturligt indgår i slutfaktureringen.

Et godt eksempel på det sidste er en kendelse fra Vestre Landsret fra februar i en sag om ansættelsen af størrelsen på markedslejen for et erhvervslejemål. Skønsmanden, en ejendomsmægler, havde skønnet sit honorar til at udgøre 44.625 kr. Da skønserklæringen var afgivet, foreslog han et honorar på 72.034,70 kr., hvilket kunden ikke var tilfreds med, så sagen endte i Kolding Byret. Byretten fastsatte i november 2018 honoraret til 60.000 kr. med tillæg af 677,76 kr. i kørselsudgifter, men nu var det så skønsmanden, der blev utilfreds. Han mente sig berettiget til sit fulde honorar, kærede afgørelsen og påstod sig tilkendt det foreslåede honorar ved Landsretten.

Og han fik ret: Skønsmandens honorar blev af landsretten forhøjet til 72.034,70 kr. med følgende begrundelse: ”Efter oplysningerne i kæreskriftet fra [skønsmanden] sammenholdt med oplysningerne i e-mails fra ham af 25. april 2018 og 23. maj 2018 kan det lægges til grund, at skønsmanden har måttet anvende et betydeligt antal timer på at få fastslået omfanget af lejemålet, som han skulle vurdere. Landsretten finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skønsmandens opgørelse af det yderligere timeforbrug. Da det ikke kan bebrejdes skønsmanden, at han anslog timeforbruget for lavt i overslaget, og da der ikke er bemærkninger til den krævede timetakst, der er inkl. moms, tager landsretten herefter skønsmandens anmodning om tilkendelse af yderligere honorar til følge.”

Bemærk at ”skønsmanden havde skønnet”, og han ”anslog timeforbruget for lavt i overslaget” sammenholdt med to fremlagte mails med oplysninger om ”et betydeligt antal timer”, som tilsammen overbeviser Landsretten om, at skønsmanden har ret til sin fulde betaling, da han ikke har afgivet et fast tilbud, har fået accept af sin timepris og ad to omgange meddelt sin kunde, at han har brugt et betydeligt antal timer.

Kredinors advokatpartner, advokat (H) Karsten N. Müller, tilføjer:

”Vi oplever desværre jævnligt, at klienter, der har udført et godt og solidt stykke arbejde har store udfordringer med at få dom for et bestridt krav vedrørende ekstraarbejder. Og selv i bedste fald må klienten tåle betydelige omkostninger i forbindelse med en retssag. Man glemmer let at bekræfte aftaler om ekstraarbejder på skrift, når arbejdet er godt i gang og alle er gode venner. Senere viser det sig, at kunden ”ikke kan huske” alle de mundtlige aftaler, eller at kunden ”ikke forstod”, at det måtte ende med at blive dyrere end oprindeligt aftalt. I de situationer ville en e-mail med en kort bekræftelse af aftalerne om ekstraarbejderne gøre underværker – netop som skønsmanden havde gjort i den pågældende sag. Navnlig hvis man husker at skrive, at det ligger ud over det oprindelige tilbud eller en aftale om den samlede pris.”

Læs flere artikler her.