Databeskyttelseserklæring – kunde

Denne redegørelse er for dig, der er kunde hos Kredinor A/S.

I forbindelse med udførelsen af vores opgave indsamler og behandler vi løbende personoplysninger om dig.

Kredinor A/S, Lautruphøj 5, 2750 Ballerup, CVR nr. 80767013 er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager eller indsamler om dig.

Vi har ikke udpeget en databeskyttelsesrådgiver, fordi vi ikke foretager regelmæssig og systematisk overvågning af skyldnere i stort omfang, i databeskyttelsesforordningens forstand.

Denne redegørelse giver information om:

  • Hvad er det for nogen oplysninger, vi behandler, og hvor får vi dem fra?
  • Hvad bruger vi oplysningerne til?
  • Har vi lov til det?
  • Hvor længe opbevarer vi personoplysningerne om dig?
  • Din ret til at tilbagekalde et samtykke, indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet
  • Din ret til indsigelse
  • Mere information om dine rettigheder
  • Klage til Datatilsynet

Hvad er det for nogen oplysninger, og hvor får vi dem fra?

De oplysninger, som vi behandler om dig, kan omfatte (men ikke omfatter nødvendigvis) følgende kategorier:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail, telefon og andre kontaktdata
  • Oplysninger om det forhold, som sagen eller opgaven handler om
  • Din bankkonto
  • Økonomiske forhold
  • Arbejdsmæssige og sociale forhold
  • CPR nummer
  • Helbredsmæssige forhold
  • Strafferetlige forhold

Vi modtager først og fremmest sådanne oplysninger om dig fra dig selv. Det kan ske skriftligt, under samtaler/telefonsamtaler under retsmøder i civilretten, i fogedretten eller i skifteretten.

Det er helt frivilligt, om du vil give os oplysninger om dig selv. Vi kan dog afvise at udføre en given opgave, såfremt du vælger ikke at give os de oplysninger, som vi beder om.

Tilsvarende oplysninger kan vi desuden modtage fra din modpart eller fra andre, som vi måtte komme i kontakt med under udførelsen af vores opgave.

Vi vil selv løbende indhente oplysninger om dine almindelige stamdata som navn og adresse fra offentligt tilgængelige databaser. På den måde sikrer vi os, at oplysningerne er opdaterede og korrekte.

Vi kan efter omstændighederne vælge selv at indhente oplysninger om din økonomiske og personlige forhold fra offentligt tilgængelige kilder, herunder fra databaser og sociale medier på internettet.

Oplysningerne om dig vil blive registreret og anvendt i sagen, såfremt og i det omfang det er relevant for opgavens løsning eller for kundeforholdet – uanset hvorfra vi modtager dem.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

De oplysninger, som vi behandler om dig, er underlagt vore pligt til tavshed og diskretion.

Vi vil registrere og bruge personoplysningerne om dig med det formål at identificere dig entydigt som vores kunde/kreditor, og med henblik på at løse den opgave, som du har anmodet om vores bistand til. Din bankkonto vil vi registreret med henblik på at kunne afregne et evt. mellemværende i dit favør.

Derudover kan vi være pålagt at behandle oplysningerne om dig i henhold til reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering eller anden lovregulering.

Vi vil kun registrere oplysninger om dine helbredsmæssige forhold eller andre særlige/følsomme personoplysninger, hvis det er nødvendigt for at udføre den opgave, som du har anmodet om vores bistand til, eller hvis det er oplysninger, som du selv har givet til os eller til vores repræsentant.

Vi indhenter oplysninger om dit CPR-nummer og om dine almindelige stamdata med det formål at kunne identificere og lokalisere dig sikkert.

Vi anvender ikke personoplysningerne om dig til automatiske afgørelser, herunder profilering.

Vi vil anvende de registrerede personoplysninger om dig, såfremt det mod forventning måtte blive nødvendigt at inddrive vores økonomiske tilgodehavende hos dig.

Under sagens behandling kan det blive aktuelt at videregive eller overlade personoplysninger om dig til:

  • Modparten eller dennes repræsentant
  • Domstolene
  • Godkendte inkassokonsulenter
  • Vores faste advokatsamarbejdspartner, herunder ved eventuelle retssager
  • Advokater eller andre, der måtte møde på vores vegne i civilretten, fogedretten eller skifteretten
  • Vognmand, låsesmed eller andre håndværkere, der måtte blive antaget under sagens behandling
  • Translatører eller andre, hvis serviceydelser er påkrævet under sagens behandling
  • Din debitors udlejer, SKAT eller andre, som skal orienteres om et eventuelt udlæg i et tilgodehavende
  • Auktionshus, der skal varetage tvangssalg af et eventuelt udlagt aktiv
  • Offentlige myndigheder
  • Kreditoplysningsbureauer

Vi vil ikke overføre dine personoplysninger til modtagere uden for Danmark, med mindre du selv flytter til udlandet eller det er nødvendigt af hensyn til opgavens udførelse.

Vi vil ikke anvende eller videregive oplysninger om Dem til markedsføringsformål.

Har vi lov til det?

Vores behandling af dine personoplysninger sker først og fremmest på baggrund af vores aftale om inkassosamarbejde og med henblik på at udføre den opgave, som du har bedt om vores bistand til, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. og hjemmelsreglen i artikel 9, stk. 2, litra e)

Vores behandling af dine personoplysninger vil desuden kunne ske på baggrund af reglerne om bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering og med støtte i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Tilsvarende vil gælde på grundlag af andre lovfæstede forpligtelser, som vi er eller måtte blive underlagt.

Vi behøver ikke at indhente dit samtykke til behandlingen af personoplysninger om dig med dette formål. Vores behandling af dine personoplysninger vil endvidere kunne ske på baggrund af interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f og hjemmelsreglerne i artikel 9, stk. 2, litra e) og f).

Den legitime interesse, der begrunder behandlingen, vil være vores interesse i at kunne identificere dig entydigt som vores kunde/kreditor, for eksempel i forbindelse med (men ikke afgrænset til) eventuel inddrivelse af et økonomisk mellemværende eller varetagelse af vores egne interesser i tilfælde af evt. klage- eller erstatningssager.

Vi behøver ikke at indhente dit samtykke til behandlingen af personoplysninger om dig med dette formål. Vores behandling af dine personoplysninger sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, retsplejeloven, inkassoloven og anden lovgivning, der regulerer eller fastsætter rammer for vores udførelse af den pålagte opgave.

Hvor længe opbevarer vi personoplysningerne om dig?

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvor længe vi vil opbevare dine personoplysninger. Som hovedregel opbevarer vi personoplysninger om dig i 5 år fra kundeforholdet er endeligt afsluttet.

Når vi skal fastlægge, hvor længe dine oplysninger vil blive opbevaret, vil vi lægge vægt på, om opgaven med sikkerhed er endeligt afsluttet, om der er opstået uenighed vedrørende opgavens løsning, og hvor længe vi risikerer at blive mødt med krav i anledning af sagens behandling. Personoplysninger slettes periodisk med ca. 6 måneders mellemrum. Sletning sker derfor ikke nøjagtigt på (for eksempel) 5-års dagen.

Ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og dataportabilitet

Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Det kan du bedst gøre med e-mail til: kredinor@kredinor.dk eller med almindelig post til Kredinor A/S. Du kan også ringe til os på 33646464, men vi anbefaler, at du kontakter os skriftligt, så der ikke opstår misforståelser.

Ret til at tilbagekalde et samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde et eventuelt samtykke til vores behandling af personoplysninger om dig. Det vil som udgangspunkt indebære, at vi må ophøre med at bistå eller repræsentere dig. Bemærk, at vi vil fortsat behandle personoplysninger om dig, i det omfang dette har hjemmel i persondataforordningen og/eller dansk ret uanset din tilbagekaldelse af et samtykke.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning (retten til at blive glemt)

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Men dette forudsætter, at vores behandling af oplysninger om dig foretages automatisk og er baseret på et samtykke eller er nødvendig for at opfylde en kontrakt, og at du selv har givet os de personoplysninger, som vi behandler.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Hvis du vil gøre brug af denne rettighed, skal du kontakte os. Det kan du bedst gøre med e-mail til: kredinor@kredinor.dk eller med almindelig post til Kredinor A/S. Du kan også ringe til os på 33646464, men vi anbefaler, at du kontakter os skriftligt, så der ikke opstår misforståelser.

Mere information om dine rettigheder

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på: https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/hvad-er-dine-rettigheder

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på: www.datatilsynet.dk.