Inkasso i udlandet

Europakort

Vi har mange års erfaring med inkasso i udlandet

For mange kan tanken om at forfølge skyldnere i et andet land, føles som kolossalt omfattende og en uoverskuelig proces. Mange er formentlig ikke en gang klar over, om sagen skal føres i Danmark eller i det land, hvor skyldneren bor.

Udenlandske rets- og inkassoprocedurer, fremmed retssystemer, tidszoner, vekselkurser samt kultur- og sprogbarrierer er blot nogle af de forhindringer, du som kreditor står overfor, hvis du har problemer med betaling fra internationale kunder.

Vi har mange års erfaring med udenlandsk inkasso og er den rette sparringspartner i forbindelse med inddrivelse af fordringer i udlandet – både når der er tale om inkasso med og uden indblanding af retsinstanser.

Vores udlandsafdeling har indgående kendskab til retsgrundlag samt betalings- og forretningskultur i mange lande. Dette kendskab har vi blandt andet opnået gennem vores danske repræsentation i ECA (European Collectors Association).

Faktisk er Kredinor det eneste danske medlem af ECA, der har 20 medlemslande, og det er ingen tilfældighed. ECA stiller etiske og kvalitetsmæssige krav til sine medlemmer, så du kan være sikker på en effektiv inddrivelse af fordringer via vores internationale netværk.

Fordringen vil straks efter oprettelse blive fremsendt til vores partner i det land, hvor skyldneren er bosiddende. Kontakten til skyldneren afholdes via lokalt bureau/advokat med kendskab til de enkelte landes retsgrundlag, sprog og landepraksis. Skyldneren vil således blive rykket i henhold til det enkelte lands lov og praksis.

Selvom sagen måske verserer mange tusinde kilometer væk og tager længere tid end dansk inkasso, er du og vi stadig tæt på. Vi får løbende tilbagemeldinger fra vores udenlandske partnere, og via vores online inkassosystem kan du følge med i sagsbehandlingen.