Onstage collection

“Kredinor behandler vores skyldnere ordentligt”

ONSTAGE designer modetøj og accessories af høj kvalitet. Designerne er inspireret af de stærke kvinder fra teater og musik scenen, og koncepterne tager udgangspunkt i ”De brølende 20’ere” og den bohemianske rock kultur fra 60’ernes hippie-miljø – alt sammen filtreret gennem moderne modetendenser.

ONSTAGEs brands findes i velrenommerede detail-butikker i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Østrig, Schweiz, Holland, England, Island, Irland, Canada og USA.

I sensommeren 2015 besluttede ONSTAGE at ændre radikalt på sin kreditpolitik: Efter mange år med kreditforsikring af sine udenlandske kunder blev aftalen opsagt, og i dag har ONSTAGE fokus på bedre kreditvurdering og fuld kontrol over sine inkasso-indsatser i samarbejde med Kredinor.

Jeanne Espersen har været en af drivkræfterne bag den ændrede kreditpolitik, som skete i forlængelse af erfaringerne med kreditforsikringsselskabets arbejde med de kunder, der ikke betalte som aftalt: ”Vi fik kort fortalt ikke value-for-money. Alt for tit oplevede vi for få indsatser for at få vores penge hjem, så konklusionen var ganske enkelt, at kreditforsikringen var for dyr og løsningen for dårlig”.

Udfordringerne opstod typisk hos kunderne i Norge, Sverige og Tyskland, der oplevede generelt svigtende salgstal i et vigende marked. I erkendelse af problemerne med kreditforsikringsselskabets udbytte med inddrivelsen kontaktede Jeanne Espersen KIS, som hun havde gode erfaringer med fra en tidligere ansættelse. ”Jeg vidste, at Kredinor ydede en god og kompetent service, så det var naturligt at kontakte dem for at høre, om de kunne hjælpe med inddrivelsen af vores tilgodehavender i udlandet. Det stod hurtigt klart for mig, at det var den rette vej, så vi fik en aftale på plads og de første sager sendt afsted”, fortæller Jeanne Espersen, der i dag kan konstatere, at det var det rigtige valg: ”Samarbejdet har været meget tilfredsstillende, og vi oplever hurtig reaktion fra vores skyldnere, når sagen overdrages til Kredinor – resultatet er det vigtigste, og det virker!”

Jeanne Espersen har oplevet mere end god inddrivelse fra Kredinor: ”Det betyder meget, at jeg har en direkte kontakt til dem, der sidder med vores sager. Jeg er nok en lidt bestemt type og ved, hvad jeg vil have. Det opfylder Kredinor. Jeg oplever kompetentence og god støtte til at træffe beslutning om indsatser i sagerne. Det er også vigtigt, at Kredinor behandler vores skyldnere ordentligt, for vi har den holdning, at når en gæld er ude af verden, er vi positivt indstillet over for en fortsat samhandel. Alt i alt har vi stor glæde af vores samarbejde med Kredinor, og jeg kan klart anbefale andre at give deres kreditpolitik et servicetjek”, slutter Jeanne Espersen.